Run 4 relief

Vi var tidligt oppe i dag. Vækkeuret var sat til kl.
5.00 men jeg var oppe og slukke for
aircondition kl.4.00 og så kunne jeg ikke sove mere.
Klokken 6.30 skulle vi være ude i nærheden af Huay Tung Thao søen, der ligger ca. 12km udenfor Chiang Mai.

Vi havde lovet at hjælpe med ved afviklingen af Run 4 Relief-løbet. Disse løb forskellige steder rundt i verden men altid med et humanitært formål .


Distancen var 5 km for alle deltagere, men man kunne deltage ved at gå eller løbe. For løbere var der mulighed for at stille op i flip-flaps, det vi på dansk kalder klip-klappere. Hvorfor laver man en sådan en mærkværdig kategori? Svaret står på bagsiden af t-shirten fra løbet: "For millions of villagers in Burma running is not a choice". Når landsbybeboerne flygter fra den burmesiske hær, er det klip-klappere de løber i................!

Indregistrering startede kl. 7 og løbet startede kl. 8 og efter 16 min. kom første løber i mål. Det var så hurtigt at jeg ikke have kameraet fremme endnu så det her er billede af nr. 2.

Endnu engang blev jeg bekræftet i at dansken i antal er et lille folkefærd, men vi breder os ud over verden. Vi mødte Jens fra Hobro som arbejder for FBR. Hvorfor.? Han har tidligere arbejdet for Red barnet men han ville ud og hjælpe et sted hvor de kæmpede for demokrati!!! Han er på kontoret så formodentlig møder vi ham senere når vi skal derud og arbejde.

Her inde mellem alle mennesker står Frederikke og deler kage ud "banana bread, pumpkin cake og apple". Hun får talt lidt engelsk og idag erhvervede hun sig derudover to Harry Potter bøger på engelsk.  Den ene, Harry Potter and the order of Phoenix på 766 sider , den anden, Harry Potter and the deathly hallows, på 607 sider ! Hun er en bogorm som hun selv skriver på sin blog!

Den ældre mand til højre med stråhat er forøvrigt Allan Eubank. Han er far til Dave Eubank som er en af hovedkræfternerne i FBR.

I går aftes fik Frederikke og jeg fodmassage i en time. Det var skønt og billigt ca. 34 danske kr tilsammen!.

Vi taler en del om hvor lave priserne er herude og Frederikke får ind i mellem lidt dårlig samvittighed over så lidt vi betaler, men det giver jo god anledning til lidt undervisning i samfundsfag og etik.

Imorgen tager vi på tur med Peter og Neel til Dronnings Sirikits botaniske center. Et kæmpeområde med drivhuse, bambus, orkideer, vandfald og alt muligt.

Jeg er godt klar over at min orddeling ind imellem er lidt mærkværdig. Jeg har prøvet at få det til at ændre sigl men det er endnu ikke lykkedes mig. Kan nogen hjælpe mig er de meget velkomne.

Aben Wionna

Kun tre måneder gammel og her igang med
en mangoskræl

Aben Wionna

Heste og aber

Ja, jeg indrømmer at det ikke er verdens bedste billede, men jeg er nødt til at dokumentere at jeg nu for anden gang i mit liv har været ude og ride!

Vi besøgte familien Eubanks igår og de har 4 heste på "ranchen". For hesteinteresserede kan jeg oplyse at to af dem var mongolske ponyer, de andre to også mongolske ponyer men blandet med araberheste.

Pigerne i familien har reddet siden de kunne gå og lige efter vores ankomst blev den ene hest sadlet op og så nærmest fløj den 7-årige afsted på en af hestene. Det er helt utroligt hvor hurtigt de små ponyer kan komme afsted .

Den ene af hestene er ikke rigtig vænnet til at have en rytter på endnu så vi overværede også hvordan den træning foregik. Det startede lidt uheldigt med at den smed en af pigerne af, og så var det helt sikkert at Frederikke ikke skulle prøve nogen ridetur.

Helt forståeligt, var det sket før jeg var kommet op på hesten havde jeg nok også betakket mig. Resten af træningen lignede mest noget fra "Hestehviskeren", ret spændende at overvære når man ikke ved noget som helst om heste.

"Ranchen" ligger helt utroligt smukt omgivet af en mangoplantage, jungleområde og bjerge. Der er kun de lyde man selv laver og så selvfølgelig den baggrundslyd der altid er fra dyr og insekter. Det var meget tiltrængt at mærke stilheden, der var aldrig helt ro i flygtningelejren og lige nu bor vi midt i Chiang Mai hvor der altid sker noget eller kører en bil forbi.
Det var en rigtig dejlig eftermiddag, snak og grin og en lille abe. Den hedder Wionna og er pigernes kæledyr. De mener den er ca. 3 måneder gammel. De har købt den i en landsby i junglen og ender med at være på størrelse med en almindelig rygsæk. Den havde en særlig kærlighed for Frederikkes fødder, årsagen til dette lader jeg stå hen i det uvisse. Dens små fødder var varme og bløde og den var altså rigtig, rigtig sød. Mon den også er det om et års tid??

Familien arbejder i grænseområdet mellem Thailand og Burma med nødhjælp og dokumentering af overtrædelse af menneskerettigheder. Ved spisebordet lå der derfor kort over junglen med angivelser at forskellige områder og mobiltelefonen bliver taget hver gang den ringer. Det var lidt mærkeligt at sidde og kigge på de kort. Vi gik også forbi et rum fyldt med camouflagetøj og rygsække.
For to år siden blev de arresteret af det thailandske politi, udsat for forhør men blev frigivet. En af de soldater der var med til forhøret brød sammen undervejs i respekt for det arbejde de udfører.
De har ikke kunnet få visum siden arrestationen og har derfor i to år opholdt sig uden visum i landet. I går fik de udstedt visum igen så glæden var stor.
De er lige kommet tilbage efter 3 mdr i junglen og der er masser af dokumentering og registrering der ligger og venter. De har brug for hjælp til dette, så vi har aftalt at jeg ringer når mine opgaver på VOP er færdige.

Næste kapitel

Så er jeg ved at være klar til næste kapitel på turen.
Vi har forkælet os selv nogle dage på hotel og ved swimmingpoolen og nydt fjernsyn og det varme vand i bruseren!!!!
Vi afleverede stort set alt vores tøj og håndklæder på et vaskeri for det trængte i høj grad til en ordentlig omgang. Vi har haft både vand og vaskepulver i lejren, men når vandet er fyldt med urenheder - jord og andre småpartikler - er det svært at få det helt rent.
Der er også et par bluser der ikke kommer med hjem til fædrelandet, de er simpelthen slidt op og kan ikke blive helt rene mere.
Nu er Frederikke og jeg flyttet ud i den lille lejlighed på Fredens Stemme og indviede den med pyjamasparty og Harry Potter på computeren i går aftes. Aftenen endte med drab! på en kæmpe-kakerlak ( den bliver større for hver gang vi taler om den) på badeværelset og deraf følgende samtale om edderkopper, kakerlakker, rotter og andet kryb. Jeg tror ikke edderkopperne derhjemme kan skræmme Frederikke efter turen herud.
En masse tanker afledt af ugerne i lejren drøner rundt i hovedet på mig. Hvad mon de laver, hvordan mon de har det? Havde de mon en god tur i weekenden, blev de stoppet af politiet, fik de ballade fordi de tog afsted uden tilladelse? Når jeg ser på mit ur, ved jeg om de er gået til undervisning eller sidder og synger morgensang. I går aftes sang Frederikke og jeg alle de sange vi kunne huske fra lejern og det var temmelig mange!  Masser af indtryk og oplevelser ligger og rumler rundt i hovedet, men de skal nok lige ligge et par dage før de kan komme ud på en blog.
Nu handler opgaverne om en oversættelse af en årsrapport fra engelsk til dansk og derudover nedskrive et manuskript fra nogle undervisningsvideoer. Så dukker der nok også lidt andre småting op henad vejen.

På lørdag er der Run 4 Relief. Det er et 5 km løb og starten går kl. 8 om morgenen.Jeg har set i avisen at der står run or walk så jeg kommer nok igennem på den ene eller anden måde.

Damefrokost og besøg fra Operation Dagsværk

Det ligner en damefrokost...........og det er det også.

I sidste weekend havde vi besøg af 5 amerikanske damer der er bidragydere til organisaitonen Free Burma Rangers.
Yderst til højre sidder Amy som er en fantastisk kvinde. For 10-11 år siden kom hun til Thailand som voluntør for at hjælpe organisationen Free Burma Rangers. I dag er hun hovedkoordinator for organisationen herude og uundværlig.
FBR er en multietnisk humanitær hjælpeorganisation som træner og sender små etniske teams ind i de områder i Burma der er under angreb for at yde førstehælp og dokumentere overgreb på menneskerettigheder. Har du lyst til at blive klogere så check www.freeburmarangers.org. Det er et arbejde man kun kan have beundring for.
Ved siden af Frederikke sidder en amerikansk pige i blå t-shirt. Hun har i 2 år været med Good life Club i junglen i 4måneder ad gangen, som regel fra oktober til midt i februar. Hun er lille og sej, jeg er fuld af beundring.
Mens de var her ringede telefonen fra en af grupperne i Burma, for man havde mistet kontakten til den ene gruppe. De var i et område hvor den burmesiske hær var særdeles aktiv. Det var lidt mærkeligt at sidde med den viden.
I næste weekend arrangerer FBR et 5 km løb i Chiang Mai - Run for Relief. Jeg er ved at dø ved tanken om at skulle løbe 5 km i den temperatur der er herude.
Vi har lovet at hjælpe til i ugen op til løbet med forskellige ting.

I dag er det nationaldag, med sang og flag og der blev sagt farvel til os med sang og gaver.

Det var også i dag at der pludselig gik nogen forbi udenfor der talte dansk!! Vi sprang op af stolene. Stor var både deres og vores overraskelse. Det viser sig at Operation Dagsværk i år skal samle ind til arbejdet på grænsen til Burma og derfor var der besøg fra sekretariatet af 8-9 stykker.
De blev inviteret indenfor og trængte til både vand og et nogenlunde velfungerende toilet.

Der var også en fyr med fra Folkekirkens nødhjælp der har arbejdet herude i 4 år. Han kendte forøvrigt også Viggo. Det kan godt være Danmark er et lille land, men vi render altså ind i hinanden alligevel.

Go Frederikke!!

Frederikke glæder sig til at komme tilbage til civilisationen. Hun bliver bemærket når hun bevæger sig rundt med sit lyse hår og hud og det har taget tid at vænne sig til det.

Der kommer mange engelsktalende på besøg og det har kostet lidt mod at skulle kaste sig ud i at tale engelsk men vi fandt på en  "gulerod" der kunne lokke hende igang og jeg skal love for at det hjalp. Hun overraskede sandelig også sin mor med at plapre løs ganske uopfordret!!! Go girl!!!!!

Mange af gæsterne udtrykker deres beundring over at hun er taget med herud, det tror de ikke deres piger ville turde og det hjælper selvfølgelig også på modet og selvopfattelsen.

I næste uge er vi i Chiang -Mai og skal bla besøg familien Eubanks. De har to piger lidt yngre end Frederikke men det kan forhåbentlig give lidt frirum fra voksne!!

Frederikke på besøg i børnehaverne

Neel og Frederikke har været på besøg rundt i en hel masse børnehaver. De fulgtes med en slags tilsynsmyndighed og havde nogle rigtig gode oplevelser. For nogle måneder siden fik de en masse lego doneret herude og det var godt at se det i brug. Vi har fået et rigtig sødt brev med hjem til Lego-danmark

Stadig i live!!

Så er vi på nettet igen. Den 5 år gamle router stod af og det har taget lidt tid at reetablere forbindelsen.Vi har det godt er begyndt at se lidt frem til at skulle videre herfra om et par dage, men hver dag indeholder masser af spændende og anderledes oplevelser så vi har ikke kedet os.
Vi har blal. været på en tur med nogle af eleverne op til nogle huler der ligger lidt væk fra lejren. Det var en tur hvor vi bla travede gennem floden og kravlede rundt på klipper.
Pludselig medens vi står der fortæller en af pigerne at hun havde været en af dem der gemte sig heroppe da der blev skudt på lejren for nogle år siden. Så bliver man lidt stille.

I sidste uge gik de op for mig at det forventedes at jeg tog klassen til eksamen inden vi rejste, dvs. ca .70 elever. Det var jo meget rart at finde ud af så jeg fik lidt travlt med at konstruere en eksamen der tog højde for pensum, manglende bøger og så det jeg rent faktisk havde undervist dem i. Det er bestemt ikke udfordringer der mangler!!

I dag tirsdag har klassen haft første del og i morgen får de den sidste.

Det har været hårdt arbejde at forberede undervisningen hver dag fra kl. 9-12 men timerne har også været fyldt med masser af sjove misforståelser, grin, sang og alt muligt de bestemt ikke var vant til. Vi har kastet med tennisbolde for at give hinanden spørgsmål, lavet rollespil, bygget et shoppingcenter op fra bunden, været strandet på en øde ø sammen og prøvet at opbygge et samfund, hørt H.C. Andersen eventyr og sunget massevis af engelske sange med diverse bevægelser. Som sagt hårdt arbejde, men også rigtig, rigtig sjovt. De er fantastiske at være sammen med og jeg indrømmer at jeg nok kommer til at savne dem lidt. De mener vi skal komme igen næste år!!

Vi er efterhånden blevet så velkendte ansigter og har været her så længe at vi blíver inviteret hjem til folk. Det er vanvittig spændende ( specielt maden!) og giver nogle helt unikke oplevelser.

Forleden dag da jeg kom tilbage fra aftensmaden lå der en pakke med en karenbluse og en kalender - en gave fra en af mine elever. Det er nok den bedste og mest rørende gave jeg har fået i meget lang tid. Hun har skrevet det mest fantastiske brev til mig og jeg måtte tude da jeg læste det. Den betydning det har haft for hende at vi har været her opvejer alle de overvejelser jeg gjorde mig før turen.
Det er ind i mellem store følelser der ruller igennem en.  Vi har oplevet to af karenernes store mærkedage mens vi har været her, og jeg tror ingen kan være upåvirkede når man oplever deres fortsatte håb og tro på at en dag skal det blive anderledes og de kan vende tilbage og få deres egen stat. Der er fire tilbagvendende værdier som bliver fremhævet igen og igen herude: peace, justice, rights and freedom
Kawtholei er navnet på karenernes stat. Det betyder "the land without evil" men som Dr. Simon sagde forleden har det i mange år været "the land of evil".