onsdag den 3. marts 2010

Let´s go shopping


Velkommen med på indkøb i Thailand. hver by med respekt for sig selv har sit lokale marked hvor der kan handles ind. Alle former for ferskvarer kan købes og der er som regel masser af mennesker. Vi har set forskellige markeder og der er stor forskel på hvor rent og pænt der er. Det her er Sansai marked i Chiang Mai og er betydeligt mere rent og pænt end andre vi har set.
Skulle aftensmaden bestå af frøer kan det også købes her. De ligger og spjætter  i levende live og det virker altså mere overvældende end hvis de var aflivede. Jeg har spist frøer herude, konsistensen var lidt som champignon og smagen ikke noget særligt. Vi var på Sansai markedet i forbindelse med et kogekursus vi har været på i thai-mad. Det var en rigtig god oplevelse, så nu kommer der nok lidt mere thai-mad på bordet i Helsinge fremover.Vi lavede 4 forskellige retter og fik også lavet vores egen røde pasta. Det krævede lidt armkræfter at sidde med morteren og "morte" ( hvad hedder det egentlig?...myrde?) ?

3 kommentarer:

Per sagde ...

Man "støder" i en morter, fru dansklærer...
Køs...

Unknown sagde ...

.. og den man støder med hedder "pistil" ... blir der smagsprøver????

Stef_Lucie sagde ...

Hej Stine. Lækkert med de nye updates. Sikke mange fede oplevelser alle mulige slags. Tænk du har været ude at ride. Det havde jeg ikke troet du ville komme ud for. Her i Dk vil vinteren ikke rigtig slippe sit kolde tag i lille Danmark. Så der er hundekold. Her er lidt nyt til kalenderen: Vi har aftalt et Tapasmøde hos Henrik d. 18 marts. Håber du kan være med der. Glæder mig til at se dig igen snart. Der er meget at fortælle om. De største knuzzzzzzz fra mig.