Tak for denne gang

Så er det ved at være tid at rejse hjem til Danmark igen. Det har været en  begivenhedsrig rejse som vi i udgangspunktet ikke vidste hvad ville indeholde. Det har været spændende at se og gribe de muligheder der er dukket op hen ad vejen og derved på skift bevæget os i  forskellige kulturer.
Mest af alt har vennerne i flygtningelejren haft stor betydning og vil altid have en plads i hjertet.
Det har gjort et uudsletteligt indtryk at se menneskerettigheder sat til side til fordel for økonomiske og storpolitiske interesser. Billedet er taget på vej tilbage til lejren efter nogle timer i Mae Sot. En tur mange af vennerne ikke havde mulighed for at tage.
Vi er mætte af oplevelser, indtryk og varme :-) og glæder os til at se familie og venner hjemme.

Tak for jeres mange hilsener og kommentarer, det har været dejligt at I var lidt med på rejsen

Let´s go shopping

Velkommen med på indkøb i Thailand. hver by med respekt for sig selv har sit lokale marked hvor der kan handles ind. Alle former for ferskvarer kan købes og der er som regel masser af mennesker. Vi har set forskellige markeder og der er stor forskel på hvor rent og pænt der er. Det her er Sansai marked i Chiang Mai og er betydeligt mere rent og pænt end andre vi har set.

Skulle aftensmaden bestå af frøer kan det også købes her. De ligger og spjætter  i levende live og det virker altså mere overvældende end hvis de var aflivede. Jeg har spist frøer herude, konsistensen var lidt som champignon og smagen ikke noget særligt. Vi var på Sansai markedet i forbindelse med et kogekursus vi har været på i thai-mad. Det var en rigtig god oplevelse, så nu kommer der nok lidt mere thai-mad på bordet i Helsinge fremover.Vi lavede 4 forskellige retter og fik også lavet vores egen røde pasta. Det krævede lidt armkræfter at sidde med morteren og "morte" ( hvad hedder det egentlig?...myrde?) ?

"Just another day at the office"

Tro ikke at du kommer til at kede dig som voluntør i Thailand. Jeg har haft masser at lave og har hver aften lagt mig til at sove træt i hovedet. Samtidig er det ikke så let for mig at sove. Der drøner tanker rundt i hovedet konstant. Det er en stor blanding af hvad vi oplever her og hvad der skal ske når jeg kommer hjem, men det er nok temmelig naturligt.
I denne uge er der en gruppe norske studerende, der kører ned til Mae La og. Desværre kører de ikke tilbage til Chiang Mai, gjorde de var vi helt sikker taget med derop! I stedet sender vi tøj, håndklæder og breve med derop.
Det arbejde jeg har lavet har været af forskellig karakter.
I sidste uge var det oversættelsearbejde. VOPs årsrapport skulle oversættes til dansk og derefter sættes ind i dokumentet. Det krævede at jeg fandt ud af hvordan In design fungerede. Det minder temmelig meget om Adobes pagemaker, som er en god gammel kending.
Ellers har vi været hos FBR og hjulpet til med forskellige ting. Oprydning og organisering af et af lokalerne på kontoret, pakning af  kirurgiske instrumenter til de midicinske team og scanning af de medicinske rapporter grupperne har med tilbage fra Burma.
Grupperne fører to skriftlige rapporter når de er i Burma. En "logbog" over hvor de er, hvem de møder og dokumentation af overgreb. Alt fra afbrænding af landsbyer, voldtægter, tvangsarbejde, nedskydnng osv. osv. Derudover dokumenteres det vha. foto og video.
Den anden rapoort er af medicinsk art. Her noteres sygdomme og behandling ligesom forskellige overgreb også noteres her.

Alt dette materiale skal registreres når et team kommer hjem, så der er masser af sådanne opgaver på kontoret.

Mandag og tirsdag har jeg logget" videofilm.  Det har været ret spændende og meget rørende ind imellem. Der har været alt fra leende børn, tandlægebehandlinger, nedbrændte landsbyer til burmesiske soldater og afskydning af mortergranater. Alt sammen er sket i i løbet af januar og februar hvor jeg sad sammen med karenere i flygtningelejren, der ikke længere magtede at leve i den uvished.

Forleden dag sad jeg og læste i FBR håndbog. Der var tegninger og lister over de forskellige våben den burmesiske hær har. Der var retningslinier for hvordan tilfangetagne soldater skal behandles, hvordan man hjælper til ved en fødsel, hvordan man  skulle omgruppere sig ved angreb.  Har man været soldat er noget af det måske almen viden, men jeg har aldrig været soldat eller interesseret mig for våben eller tju-bang-rambo-film. I dag er jeg blevet opdateret på "krigs-film", desværre ikke fra Hollywood men fra virkeligheden.