Frederikkes billede

Når aftensmaden er spist er der rig mulighed for de kreative udfoldelser. Det her er min skønne datters flotte billede.

Biblioteket

Dette er biblioteket. Meget støvet, meget rodet og temmelig uoverskueligt.
Der er masser af bøger i papkasser på gulvet, men der er ikke reoler eller plads nok til dem. Der er heller ikke noget system i bøgerne, så alle reoler skal ledes igennem hvis man mangler noget. Jeg har talt lidt med bibliotekaren og fortalt hende at vi er kollegaer.
Vi talte også lidt om vores meget forskellige arbejdsforhold. Hun bruger det meste af tiden på at feje gulvet og holde musene ude.
Jeg skal aldrig mere brokke mig over mine arbejdsbetingelser eller forhold på biblioteket på KonTiki-skolen!!

The emperors new suit

Dagene flyver afsted, vi har allerede været her halvdelen af tiden i lejren. I dag er det torsdag og det er som regel en dag vi ser frem til. Der er lærermøde om torsdagen fra kl. 16-17 det er også her der gives fælles informationer om ture eller gæster der kommer. Efter lærermødet er der fællesspisning - det betyder ekstra god mad!!!
Som jeg før har fortalt har eleverne ikke nogen fælles engelskbog. Det betyder at jeg ind imellem fortæller historier som de så skal genfortælle og tale videre om.
I denne uge har vi taget fat på H.C.Andersen, i første omgang The emperors new suit, kejserens nye klæder. Den historie er de ret vilde med, ingen af dem havde hørt om H.C.Andersen før.
Der er på hylderne hvor vi bor efterladt gamle notater og bøger og midt i det alt sammen fandt jeg nogle gamle flonellografbilleder.
De er blevet brugt til at illustrere eventyret og så har vi tegnet nogle ekstra med de figurer der manglede. Man bliver kreativ når man hver dag står med 3x60 min. engelskundervisning!
Her på billedet er eleverne i fuld gang med at øve eventyret som et lille teaterstykke, det grinede de meget af undervejs.
Da vi skulle til at spille for hinanden blev alle kaldt ned i fællesrummet. Vi havde fået besøg af nogle universitetsstuderende fra Korea så der var fællessang og optræden med musik.
I morgen går det løs med eventyrspillene, jeg har truet dem med at videofilme og lægge det ud her. Håber teknikken vil være med på det eksperiment!

Lokummet brænder

Lokummet brænder.......................ja det vil sige det gør det egentlig ikke, menvi har lidt lokumsudfordringer.
Der er to velfungerende toiletter nedenunder der er indrettet med "træk og slip" med håndkraft, men det tredie toilet har aldrig fungeret mens vi har været her.

Se du har nok allerede fornemmet hvor denne blogpost ender, så hvis du hører til de sarte skal du nok ikke læse videre. Det kan også tænkes du lige skal spise ostemaden færdig inden videre læsning.

Det tredje toilet åbnede vi døren ind til den dag vi kom og så lukkede vi den hurtigt igen. Toilettet er totalt stoppet og kan ikke skyldes ud. Det lugter ikke endnu, men vi kan forestille os hvordan det bliver i marts og april når vi er rejst og temperaturen nærmer sig 40 grader.
Det er også lidt af en bakteriebombe hvis der ikke sker noget.

Derfor har vi brug for lidt hjælp fra jer. Derhjemme ville jeg gå i gang med at løse problemet ud fra følgende liste:

1. PER!!! Hjælp toilettet er stoppet! ( Nytårsaften var den gal og da løste han problemet  hurtigt og effektivt, jeg ved ikke hvordan.................og nej jeg behøver ikke vide det). Desværre har jeg ikke Per i nærheden så dette løsningsforslag holder ikke rigtig

2. Afløbsrens. Fy, fy i disse miljøhensyn-COP15-Connie-Hedegaard-tider! Jeg ved heller ikke hvad afløbsrens hedder på thai. Tror nok at det virker fordi det er stærkt basisk?? men virker det også i et toilet??

3. Slamsuger. Jeps, men da jeg ikke har set skyggen af en støvsuger er det nok også tvivlsomt om de har en slamsuger!!

4. Her er der så plads til dit forslag. Har du det gamle gode husmor-råd der virker bagepulver-eddike-cola- mixet eller lign?Alle forslag er velkomne, jeg garanterer dog ikke at alle råd bliver prøvet af.

Håber en af jer har det gode tip. I morgen bringer vi gerne billeder hvis det ønskes:-)

Min skønne pre-class

Her er et lille udpluk fra min skønne pre-class på ca. 60-70 elever.
De er glade og med på alt hvad jeg finder på af mærkværdigheder. Når der ikke er nogle bøger er man nødt til at være særdeles kreativ! Jeg har indtryk af at de er vant til at sidde og lytte mere end selv at tale, så for nogen har det betydet en stor udfordring. Alle er dog kommet igang,men der er stor spredning i hvad de kan. De kommer naturligvis fra forskellige skoler og der er forskel på hvor megen undervisning de har fået.
I sidste uge lavede vi et lille storyline forløb hvor de blev delt ind i 6 grupper og hver gruppe skulle starte en butik i et nye Sunshine shoppingcenter. Alt skulle foregå på engelsk og vi sluttede fredagen af med at planlægge det store Grand Opening Party. Det var rigtig sjovt og gav plads til masser af grin og rollespil på engelsk.

Nu med rent hår!!

Vi har lige tilbragt weekenden med at forkæle os selv ved at tage lidt væk fra lejren og få lidt sol, god mad og en dejlige svømmepøl. Frederikke er nok den der er blevet mest ren. Hun har stort set tilbragt det meste af tiden i pølen!!
I morgen tidlig går turen tilbage til lejren. Det er ok at skulle tilbage. Vi har fået sovet igennem, har fået vasket hår i varmt vand og har selv kunne bestemme hvornår vi spiste og hvad vi spiste. Håber ikke rotten har været alt for meget på besøg mens vi var væk!! Vi sætter vores lid til at katten har ædt den!

1-2-3 spring

plask!!

Øh hvor blev hun af!!

Morgenen starter tidligt her. Allerede kl 5.30 er der gang i den, ind imellem er der en bil der kører allerede kl. 4 men vi ligger altså og gasser den under nettene indtil kl 6.30. De første par timer er her koldt, rigtigt koldt og det er lange bukser og trøjer. De der bor her går med huer og vanter!! En enkelt har endog en nissehue!!
Der ligger en fugtig tåge hen over alt så man kan ikke se mere end ca. 100 m frem. Omkring kl 8.30 har solen brændt hul i tågen og temperaturen stiger stille og roligt.

Her er helt utroligt smukt med det flotteste bjerg der adskiller Thailand fra Burma. Når solen dukker frem i tågerne kunne man fristes til at tro man er på et Hotel Resort, umiddelbart ser det idyllisk ud med de små hytter der klinger sig til bjerget, men kigger man sig omkring er det tydeligt hvor man er. Jeg er glad for at vi er her i den tørre periode, når det regner må det være et fuldstændig uoverskueligt mudder og søle.

Det tager ca. 1,5 time at gå fra den ene ende af lejren til den anden, i alt er her ca. 50.000 personer og langt de fleste er kvinder og børn. I de fleste små hytter bor 2-3 familer.
Da vi er her på invitation fra Dr.Simon  kan vi ikke færdes alle steder indenfor lejren,, men kun på en del af området.

I søndags da vi var på tur, så vi flere smålejre rundt omkring der er blevet lukket og flyttet hertil.

Da vi bor overfor indgangen til Dr. Simons hus kan vi følge med i det meste der foregår. Vi sad derfor i første parket da der i dag dukkede en thailandsk soldat op med et brev og der blev sendt bud efter Dr. Simon. Når dagene bare går og man passer hver sit kan man godt lige glemme alvorden omkring en, men den blev lige bragt tilbage på det tidspunkt..

Når jeg kravler ud under moskitonettet om morgenen er det første der møder mig ordene der hænger over indgangen til hovedbygningen:
together we can make the world a better and meaningful place for living.
Den sætning rammer ret præcist det mål af håb og tro som man fornemmer herude, at lige her midt i lejren og med de midler og de muligheder der er prøver man at få det til at lykkes på bedst mulig måde. Der er masser af triste skæbner her, I flæng nævner jeg bare sygdom, lemlæstelse af miner, depressioner, druk og fattigdom, men på trods af det holder man fast i at det starter med den enkelte af os lige her og nu.
Må jeg anbefale at hænge et lille skilt på badeværelsesspejlet derhjemme med samme eller tilsvarende tekst! Når de kan herude så kan vi sandelig også derhjemme.

På jungletur

I går var vi på en hel fantastisk tur op langs grænsen til en lille landsby. Vi kørte i en pickup og for at få plads til alle sad Frederikke og jeg bag i. Det overskred helt klart dansk færdselslov, men den har vi jo heller ikke taget med herover. Det var halvanden times bumlen og bamlen og ømme trætte muskler af at holde sig fast
Det betød masser af vind i håret men også at vi fik alle syn og lugtindtryk med. På afstand kunne man lugte når man nærmede sig en landsby pga. grisene. Det vakte en del opsigt når Frederikke med sit lyse hår sad og kiggede ud af bilen.
Det er en helt ande vegetation og fauna, helt utrolig høje træer omgivet af bananpalmer og lige pludselig et vandfald der plasker ned. Fugle der skræpper konstant og svingende temperaturer op og ned af bjergene
Vi kravlede op og ned af bjerge i hårnålsving og et sted var bjerget skredet sammen så vi kørte på grusvej og støvet sad godt i øjnene..Det var så fantastisk smukt og billederne vi har taget lever slet ikke op til oplevelsen.

Når man bevæger sig rundt i Thailand er der forskellige check-points man skal igennem. Er du udlænding sender de dig ofte blot igennem men er du thai eller burmeser kan du komme ud for det store check. I vores tilfælde var vi en blanding i bilen, men her var Frederikke et sikkert kort. Ved et check-point gik de fuldstændig i stå da de så hende og kunne slet ikke få øjnene væk. Vi blev vinket igennem men øjnene fulgte det lyse hår hele vejen.
På vejen hjem gik Dr. Simon på indkøb hos en lille grøntsaghandlende ved vejsiden. Han købte hele butikken så pickuppens lad var fyldt op med græskar, auberginer, bananer, koriander og så nogle store lysegrønne squashlignende frugter. Der var kun lige plads til os og grøntsagerne så da vi 15 min efter lige skulle hente 3 passagerer mere var vi godt pakket sammen.
Det var ( også) en rigtig dejlig dag men jeg var træt og øm da jeg kravlede i seng kl 19.30.

Bruser

Denne grønne spand er vores bruser og den lille sorte spand vores træk-og-slip-system. Vi går en del op i at der er forskel på spandene!
På billedet ser det lidt nusset ud, det er det såmænd ikke, det er bare godt slidt. Det er kun os der bruger det så vi bestemmer selv hvor beskidt der skal være.
Her er tørt og støvet så der ligger ofte en lag støv over det hele og fejer man hvirvles det hele op og så kan man starte forfra.
I hver spand ligger en øse så der er rig mulighed for kolde afvaskninger hvis man skulle trænge.
Det er en lidt skrap måde at vaske hår på, så Frederikke og jeg skulle måske have haft klippet håret kort inden vi drog afsted. Så ved vi det til næste gang!
Det er forøvrigt også her vores veninde She-lob bor. Jeg har dog ikke set hende et par dage og savner hende heller ikke.

Vaskemaskine og håndvask

Her er et lille hjørne af vores badeværelse og vaskemaskine. Her er vask og rindende koldt vand. Til tider går pumpen i stå og så må man undvære vand et stykke tid. Når vandet kommer igen skal systemet lige skylles igennem for jord og blade.
Vores vaskemaskine består af lige dele knofedt og sæbe, men det virker ganske udmærket.
Rummet ligger under vores soveværelse, som er i 1.sals højde.

Det typiske transportmiddel

Alt kan transporteres på en motorcykel, selv en hel familie. Det er en helt fantastisk akrobatisk evne mange thailændere har til at får stablet utrolige mængder op på en motorcykel.
Det her er dog et typisk transportmiddel en slags motoriseret ladcykel. Billedet er taget på en UN-styret klinik. På klinikken kommer der jævnligt næse,øre, hals og øjenspecialister der opererer patienter.

Breakfast is ready

Her er et billede af dagens morgenmad ris ( som altid til hvert eneste måltid) og så små orm!!!............................nej det var faktisk små spicy chips men vi synes det ville være cool hvis I troede vi havde spist friturestegt orm!!!

Engelskundervisning

Så er det blevet weekend og vi bevæger os i morgen ud i civilisationen dvs. til Mae Sot. Vi ved endnu ikke helt hvad tid bilen kører, men sådan er det her. Man må bare være parat. Det samme gælder spisetiderne de ligger ikke helt fast men svinger med halvanden time, sådan er det bare og det har vi så småt vænnet os til.
Det går godt med engelskundervisningen selvom 60 elever er mange at skulle overskue. Men det er sjovt og jeg har indtryk af at de griner mere end de plejer at gøre i undervisningen. Det er temmelig udfordrende for jeg må selv opfinde indhold og aktiviteter. Den eneste fælles tekstbog de har på engelsk er Markusevangeliet så det bruger vi som tekstbog. Det betød at jeg lige måtte tilbage i hukommelsen og huske på hvad det var jeg lærte engang, og så var der lige en livlinie til min underviser der kunne maile lidt noter. Det var dejligt.
Der er heller ikke mulighed for at kopiere noget så jeg får brugt tavlen en del. Tavlen er forøvrigt en bulet og godt brugt whiteboardtavle og tuscherne bliver genopfyldt med flydende blæk.
Der gik lidt snak om at der et sted skulle stå en stor kasse med engelske undervisningsbøger men ingen vidste  hvor den var. Da jeg så rendte ind i bibliotekaren spurgte jeg hende og hun kunne vise mig hvor den stod!! Meget støvet og tilsyneldanden aldrig brugt. Den indeholdt grammatikhæfter med tilhørende cdër men da stedet ingen cdafspiller har er det totalt ubrugeligt. I øvrigt er det kun enkelteksemplarer og ikke et eneste klassesæt!!
Biblioteket er helt fantastisk. Der er hver ken vægge eller vinduer så der ligger et lag støv overalt. Der er ingen system i bøgerne og alt for få reoler så der ligger bøger i kassevis på gulvet!!! Det minder lidt om en filmkulisse.
Alt for nu
kh stine

Home sweet home

Her er så vores lille hus.
Trappe og terrasse er lavet af bambusstokke,og gulvet indenfor er af flækkede bambusstokke. Selve konstruktionen er store rundstokke af teaktræ, med diverse plader sat på. Gulvet dækker slet ikke så vi har udsyn til garagen nedenfor.
Det hele hopper og gynger når man bevæger sig men det har vi vænnet os til efterhånden.
Det minder lidt om et shelter og har temmelig meget til fælles med de samlingssteder vi lavede da KonTiki havde feature om flygtninge.
Flygtningenes hus har tag af store blade fra teaktræer. Når en familie kommer til lejren får de udleveret bambusstokke og skal selv bygge deres hus.
Vores lille hus er kun lukket på de tre af siderne, så der er naturlig udluftning og opvarmning.

Neels klinik

Her er Neel i klinikken. Der er masser af kunder også uden for åbningstid. Der kommer mennesker med alle mulige problemer - allergi, sår med infektioner, for lavt blodtryk, diarre, hoste, bylder, depression.

Sådan tager man blodtryk

Man bliver kreativ når det handler om underholdning.Her er Frederikke og jeg i gang med at lære at tage blodtryk. Frederikke er i øvrigt blevet kliniksekretæt hos Neel, så nu er alle i sving.

Midt i junglen

Klokken er ca. 10.00 og her er omkring 30 grader. Rundt omkring os er undervisningen i gang i klasselokalerne og der summer af stemmer omkring os. I rummet ved siden af har vi oprettet en lille klinik hvor Neel er travlt optaget.
I går aftes brugte vi en del tid på google den medicin lejren havde spurgt os om at tage med. Det var ret underholdende. Flere af tabletterne er ikke tilladt i Danmark  og bliver betragtet som doping, men forholdene er anderledes herovre.
Frederikke er ikke helt på toppen, så jeg er sygehjælper, håber snart det går over.
Lejren ligger midt i junglen, så natten er fuld af fantastiske lyde, nogle lyde lidt mere fantastisk end andre. Når det er bælgravende mørkt kan man jo forestille sig alt. Så er moskitonettet lige pludselig ganske tyndt!!!

Vi  er blevet taget vældig godt imod og præsenteret på alle mulige måder. Vi ankom søndag morgen og blev anbragt foran 400-500 mennesker på platformen til en gudstjeneste der varede 2 timer. Det var lidt hårdt. Efterfølgende var der nadver, men når så mange mennesker skal have det går der 1 times tid mere.
Så alt i alt 3 timer i 35 grader til gudstjeneste.
Lejren er tilsyneladende delt op efter religiøst tilhørsforhold, ihvertfald lød den muslimske kalden til bøn tidligt i morges ved sologang. Det var samtidig med at de første begyndt at synge i vores del af lejren klokken 4.30.
Morgenmaden var en oplevelse pommes frites og småkager!!

Forbindelsen er ikke helt til at lægge billeder ind lige nu, her er primitivt men helt ok. Tag din højre hånd, se på den og spred fingrene ud så ser du hvor stor husedderkoppen var i morges!!

På besøg hos Buakab

Ja vi keder os ikke men går fra festlighed til festlighed.

I aften har vi været hjemme hos Buakab og besøge hende. Hun bor i et stort hus der også fungerer som børnehjem for forældreløse piger. Vi blev vist rundt og fik talt lidt med pigerne. Der bor ca. 5 på hvert værelse, hvor de har en seng en reol og et skab. Det står lidt i kontrast til mine egne børn der kan boltre sig på hvert sit værelse.
Det var pigerne der stod for al mad og servering, som vanligt smagte det fantastisk.

Jeg er blevet færdig med at screene medarbejderne, så nu begynder forberedelserne med at få gjort klar til at tage til flygtningelejren. Moskitonet, madrasser osv. kiks og masser af vand.

Onsdag aften var vi inviteret ud at spise sammen med Else, Sonja og Henning. Det var en fantastisk smuk restaurant med parklignende omgivelser- Der var utrolig stille og roligt selvom det var midt i Chiang Mai.

Super lækker mad, godt selskab så det var en rigtig hyggelig og sjov aften.

Pigerne gik på night-market bagefter og der var masser af se og købe. Selvfølgelig alle de kopivarer man kunne forestille sig, men også en masse tasker, træskærerarbejde, tørklæder osv osv.
Vi købte tasker og jeg fandt en bestillingsvare hjemmefra, en lille lerfigur der kan tisse! Jeps den er fundet og købt til Dorte der skal bruge den i natur og teknikundervisningen!!
Der kunne vi godt bruge rigtig lang tid men Viggo vores utrolige tålmodige chauffør, sad og ventede sammen med Henning på hotellet.

60års fødselsdag

Hvordan er det dog allerede blevet torsdag? 

Tiden går utrolig stærkt, måske også fordi vi oplever alt muligt.

Onsdag frokost var vi til farvelfest og 60 års fødselsdag med hele staben fra VOP. Buakap stopper som leder og der skulle siges farvel og samtidig var det hendes fødselsdag. Vi kørte ud til en restaurant fyldt med thailændere der spiste, snakkede og sang karaoke!!! på samme tid.Det var en rigtig sjov oplevelse. Vi måtte selvfølgelig prøve at smage det hele og blev bla. introduceret for en temmelig speciel dessert. Forestil dig et bord med en masse forskellige skåle fyldt med glasagtige gelestykker i alverdens farver. Du øser op overhælder med sirup og kokosmælk. Smag og konsistens kan ikke beskrives og jeg ved stadig ikke om jeg rent faktisk kan lide det. Det har nogle smagsnuancer jeg aldrig har mødt før.

 .

Så er jeg heldigvis ved at være udsovet- selvom natten har været et sandt orkester af hundegøen og piben. Der løber temmelig mange herreløse hunde rundt og da det er varmt om dagen bruger de tilsyneladende natten til at holde styr på hierarkiet.
Her er rigtig dejligt at være og vi er blevet taget rigtig godt imod af medarbejderne på VOP. Jeg er  idag gået igang med at teste de ansattes engelskkundskaber, det giver mange sjove grin for både dem og jeg.
Maden kan man ikke klage over den er billig og smager skønt. Igår spiste vi aftensmad for 6 kr. Kylling med kokos og citrongræs og sticky rice m. mango.

I dag lokkede Viggo os med på Sweensens. Det er en isbar med store fantastiske is..........se selv!

Så er vi landet

Så er vi landet og er blevet indlogeret i et hyggeligt lille hus i Chiang Mai, som tilhører VOP. Her er smukt og dejligt varmt.
Turen hertil er gået godt omend der var lidt megen uro i flyveren så ingen af os fik sovet ret meget.
Vi havde fornøjelsen af at kunne se That is it i flyveren, men det holder altså ikke at vise sådan en film på et mikrolærred og med dårlig lydgengivelse i ørerne.
Nu handler det mest om dyner og en nats søvn. Vi er 6 timer foran dansk tid, så det har gjort os lidt trætte. Godnat og sov godt.

Så er nedtællingen begyndt.............. og kufferterne næsten pakket. Vi har fået lov til at have 20 kg ekstra med, de er fordelt på fodbolde, tennisbolde, bluser til et fodboldhol og flashcards til engelskundervisning........og nej fodboldene er ikke pumpet op.......endnu!

Vi er næsten klar. Den store overlevelsesjulepakke kom fra min mor. Den indeholdt alt synåle, hovedpinepiller og badehætte!! Så er man da beredt på alt.

Nu er det de sidste forberedelser der foregår. Ny musik på ipoden, lydbøger til Frederikke, sko der skal vaskes osv. osv.

Vi skal være i lufthavnen 2 1/2 time før afgang søndag dvs. kl. 11.30, håber ikke jeg begynder at tude, det kan Johanne vist ikke holde til.