tirsdag den 26. januar 2010

Lokummet brænder

Lokummet brænder.......................ja det vil sige det gør det egentlig ikke, menvi har lidt lokumsudfordringer.
Der er to velfungerende toiletter nedenunder der er indrettet med "træk og slip" med håndkraft, men det tredie toilet har aldrig fungeret mens vi har været her.

Se du har nok allerede fornemmet hvor denne blogpost ender, så hvis du hører til de sarte skal du nok ikke læse videre. Det kan også tænkes du lige skal spise ostemaden færdig inden videre læsning.

Det tredje toilet åbnede vi døren ind til den dag vi kom og så lukkede vi den hurtigt igen. Toilettet er totalt stoppet og kan ikke skyldes ud. Det lugter ikke endnu, men vi kan forestille os hvordan det bliver i marts og april når vi er rejst og temperaturen nærmer sig 40 grader.
Det er også lidt af en bakteriebombe hvis der ikke sker noget.

Derfor har vi brug for lidt hjælp fra jer. Derhjemme ville jeg gå i gang med at løse problemet ud fra følgende liste:

1. PER!!! Hjælp toilettet er stoppet! ( Nytårsaften var den gal og da løste han problemet  hurtigt og effektivt, jeg ved ikke hvordan.................og nej jeg behøver ikke vide det). Desværre har jeg ikke Per i nærheden så dette løsningsforslag holder ikke rigtig

2. Afløbsrens. Fy, fy i disse miljøhensyn-COP15-Connie-Hedegaard-tider! Jeg ved heller ikke hvad afløbsrens hedder på thai. Tror nok at det virker fordi det er stærkt basisk?? men virker det også i et toilet??

3. Slamsuger. Jeps, men da jeg ikke har set skyggen af en støvsuger er det nok også tvivlsomt om de har en slamsuger!!

4. Her er der så plads til dit forslag. Har du det gamle gode husmor-råd der virker bagepulver-eddike-cola- mixet eller lign?Alle forslag er velkomne, jeg garanterer dog ikke at alle råd bliver prøvet af.

Håber en af jer har det gode tip. I morgen bringer vi gerne billeder hvis det ønskes:-)

4 kommentarer:

Per sagde ...

Det er desværre sådan at man meget let kan komme til at gøre mere skade end gavn når man ikke har tjek på det tekniske. Man bør tilkalde en fagmand! En rigtig fagmand tager timebetaling + kørsel...
Hvis ikke I kan skaffe en lokal så send bare penge til billetten og så kommer jeg og svupper! Jeg skal endda gøre det uden timebetaling.

Nå, ikke? Så er det nok på med gummihandsken og fjerne stadset. Måske kan det ordnes hvis man får lavet lidt undertryk i kummen ved hjælp af en børste eller lign der stødes ned i kummen. Ellers er det på med vanten og fjerne fra toppen af ;-)
Send gerne billeder før, under og efter.

kh Handy-Per

Jette Solveig sagde ...

Hej!
Ja, jeg ville jo foreslå, at vi sender Per en tur ud til jer!
Desværre vandt jeg heller ikke i klasselotteriet denne gang, men undernes Gud lever og virker, det er et godt prøvet råd!!!!!!!
Den "kloge" kone fra Bøgevej!

Pia Bach sagde ...

Måske kunne du samle nogle tomme toiletruller til et langt rør, og så kan munden vel bruges som slamsuger :) Nu ikke så sart.
Betegnelsen mundlort får pludselig en ny betydning.
Savner dig vildt.
Kram Pia

Lisbeth Ras sagde ...

Altså her låner vi naboens laaaaaaange rensefjeder(ca 5m lang fjederstål :) Er vist også udlånt til Per engang !!! Og det virker ski.. godt. Er dog kun afprøver i havebrønd ( det grå vand ) Meeeeeeeen prøv det !!! Og vi behøver IKKE fotos af seancen ... go arb lyst :)knus Lisbeth og vvs support gruppen: " STORT og småt "