torsdag den 11. februar 2010

Damefrokost og besøg fra Operation Dagsværk


Posted by PicasaDet ligner en damefrokost...........og det er det også.

I sidste weekend havde vi besøg af 5 amerikanske damer der er bidragydere til organisaitonen Free Burma Rangers.
Yderst til højre sidder Amy som er en fantastisk kvinde. For 10-11 år siden kom hun til Thailand som voluntør for at hjælpe organisationen Free Burma Rangers. I dag er hun hovedkoordinator for organisationen herude og uundværlig.
FBR er en multietnisk humanitær hjælpeorganisation som træner og sender små etniske teams ind i de områder i Burma der er under angreb for at yde førstehælp og dokumentere overgreb på menneskerettigheder. Har du lyst til at blive klogere så check www.freeburmarangers.org. Det er et arbejde man kun kan have beundring for.
Ved siden af Frederikke sidder en amerikansk pige i blå t-shirt. Hun har i 2 år været med Good life Club i junglen i 4måneder ad gangen, som regel fra oktober til midt i februar. Hun er lille og sej, jeg er fuld af beundring.
Mens de var her ringede telefonen fra en af grupperne i Burma, for man havde mistet kontakten til den ene gruppe. De var i et område hvor den burmesiske hær var særdeles aktiv. Det var lidt mærkeligt at sidde med den viden.
I næste weekend arrangerer FBR et 5 km løb i Chiang Mai - Run for Relief. Jeg er ved at dø ved tanken om at skulle løbe 5 km i den temperatur der er herude.
Vi har lovet at hjælpe til i ugen op til løbet med forskellige ting.

I dag er det nationaldag, med sang og flag og der blev sagt farvel til os med sang og gaver.

Det var også i dag at der pludselig gik nogen forbi udenfor der talte dansk!! Vi sprang op af stolene. Stor var både deres og vores overraskelse. Det viser sig at Operation Dagsværk i år skal samle ind til arbejdet på grænsen til Burma og derfor var der besøg fra sekretariatet af 8-9 stykker.
De blev inviteret indenfor og trængte til både vand og et nogenlunde velfungerende toilet.

Der var også en fyr med fra Folkekirkens nødhjælp der har arbejdet herude i 4 år. Han kendte forøvrigt også Viggo. Det kan godt være Danmark er et lille land, men vi render altså ind i hinanden alligevel.

1 kommentar:

The Hoel World sagde ...

Det er ufatteligt, at man kan møde danskere overalt i den her verden... Vi traf også nogle stykker rundt omkring i Australien - men det var dog noget mere forventeligt.
Glæder mig til at høre meget mere om jeres eventyr når I kommer hjem!
Knus Ruben