Så er vi på nettet igen. Den 5 år gamle router stod af og det har taget lidt tid at reetablere forbindelsen.Vi har det godt er begyndt at se lidt frem til at skulle videre herfra om et par dage, men hver dag indeholder masser af spændende og anderledes oplevelser så vi har ikke kedet os.
Vi har blal. været på en tur med nogle af eleverne op til nogle huler der ligger lidt væk fra lejren. Det var en tur hvor vi bla travede gennem floden og kravlede rundt på klipper.
Pludselig medens vi står der fortæller en af pigerne at hun havde været en af dem der gemte sig heroppe da der blev skudt på lejren for nogle år siden. Så bliver man lidt stille.
I sidste uge gik de op for mig at det forventedes at jeg tog klassen til eksamen inden vi rejste, dvs. ca .70 elever. Det var jo meget rart at finde ud af så jeg fik lidt travlt med at konstruere en eksamen der tog højde for pensum, manglende bøger og så det jeg rent faktisk havde undervist dem i. Det er bestemt ikke udfordringer der mangler!!
Vi er efterhånden blevet så velkendte ansigter og har været her så længe at vi blíver inviteret hjem til folk. Det er vanvittig spændende ( specielt maden!) og giver nogle helt unikke oplevelser.
Forleden dag da jeg kom tilbage fra aftensmaden lå der en pakke med en karenbluse og en kalender - en gave fra en af mine elever. Det er nok den bedste og mest rørende gave jeg har fået i meget lang tid. Hun har skrevet det mest fantastiske brev til mig og jeg måtte tude da jeg læste det. Den betydning det har haft for hende at vi har været her opvejer alle de overvejelser jeg gjorde mig før turen.
Det er ind i mellem store følelser der ruller igennem en. Vi har oplevet to af karenernes store mærkedage mens vi har været her, og jeg tror ingen kan være upåvirkede når man oplever deres fortsatte håb og tro på at en dag skal det blive anderledes og de kan vende tilbage og få deres egen stat. Der er fire tilbagvendende værdier som bliver fremhævet igen og igen herude: peace, justice, rights and freedom
Kawtholei er navnet på karenernes stat. Det betyder "the land without evil" men som Dr. Simon sagde forleden har det i mange år været "the land of evil".
Vi har blal. været på en tur med nogle af eleverne op til nogle huler der ligger lidt væk fra lejren. Det var en tur hvor vi bla travede gennem floden og kravlede rundt på klipper.
Pludselig medens vi står der fortæller en af pigerne at hun havde været en af dem der gemte sig heroppe da der blev skudt på lejren for nogle år siden. Så bliver man lidt stille.
I sidste uge gik de op for mig at det forventedes at jeg tog klassen til eksamen inden vi rejste, dvs. ca .70 elever. Det var jo meget rart at finde ud af så jeg fik lidt travlt med at konstruere en eksamen der tog højde for pensum, manglende bøger og så det jeg rent faktisk havde undervist dem i. Det er bestemt ikke udfordringer der mangler!!I dag tirsdag har klassen haft første del og i morgen får de den sidste.
Det har været hårdt arbejde at forberede undervisningen hver dag fra kl. 9-12 men timerne har også været fyldt med masser af sjove misforståelser, grin, sang og alt muligt de bestemt ikke var vant til. Vi har kastet med tennisbolde for at give hinanden spørgsmål, lavet rollespil, bygget et shoppingcenter op fra bunden, været strandet på en øde ø sammen og prøvet at opbygge et samfund, hørt H.C. Andersen eventyr og sunget massevis af engelske sange med diverse bevægelser. Som sagt hårdt arbejde, men også rigtig, rigtig sjovt. De er fantastiske at være sammen med og jeg indrømmer at jeg nok kommer til at savne dem lidt. De mener vi skal komme igen næste år!!
Vi er efterhånden blevet så velkendte ansigter og har været her så længe at vi blíver inviteret hjem til folk. Det er vanvittig spændende ( specielt maden!) og giver nogle helt unikke oplevelser.
Forleden dag da jeg kom tilbage fra aftensmaden lå der en pakke med en karenbluse og en kalender - en gave fra en af mine elever. Det er nok den bedste og mest rørende gave jeg har fået i meget lang tid. Hun har skrevet det mest fantastiske brev til mig og jeg måtte tude da jeg læste det. Den betydning det har haft for hende at vi har været her opvejer alle de overvejelser jeg gjorde mig før turen.
Det er ind i mellem store følelser der ruller igennem en. Vi har oplevet to af karenernes store mærkedage mens vi har været her, og jeg tror ingen kan være upåvirkede når man oplever deres fortsatte håb og tro på at en dag skal det blive anderledes og de kan vende tilbage og få deres egen stat. Der er fire tilbagvendende værdier som bliver fremhævet igen og igen herude: peace, justice, rights and freedom
Kawtholei er navnet på karenernes stat. Det betyder "the land without evil" men som Dr. Simon sagde forleden har det i mange år været "the land of evil".
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar