tirsdag den 16. februar 2010

Næste kapitel

Så er jeg ved at være klar til næste kapitel på turen.
Vi har forkælet os selv nogle dage på hotel og ved swimmingpoolen og nydt fjernsyn og det varme vand i bruseren!!!!
Vi afleverede stort set alt vores tøj og håndklæder på et vaskeri for det trængte i høj grad til en ordentlig omgang. Vi har haft både vand og vaskepulver i lejren, men når vandet er fyldt med urenheder - jord og andre småpartikler - er det svært at få det helt rent.
Der er også et par bluser der ikke kommer med hjem til fædrelandet, de er simpelthen slidt op og kan ikke blive helt rene mere.
Nu er Frederikke og jeg flyttet ud i den lille lejlighed på Fredens Stemme og indviede den med pyjamasparty og Harry Potter på computeren i går aftes. Aftenen endte med drab! på en kæmpe-kakerlak ( den bliver større for hver gang vi taler om den) på badeværelset og deraf følgende samtale om edderkopper, kakerlakker, rotter og andet kryb. Jeg tror ikke edderkopperne derhjemme kan skræmme Frederikke efter turen herud.
En masse tanker afledt af ugerne i lejren drøner rundt i hovedet på mig. Hvad mon de laver, hvordan mon de har det? Havde de mon en god tur i weekenden, blev de stoppet af politiet, fik de ballade fordi de tog afsted uden tilladelse? Når jeg ser på mit ur, ved jeg om de er gået til undervisning eller sidder og synger morgensang. I går aftes sang Frederikke og jeg alle de sange vi kunne huske fra lejern og det var temmelig mange!  Masser af indtryk og oplevelser ligger og rumler rundt i hovedet, men de skal nok lige ligge et par dage før de kan komme ud på en blog.
Nu handler opgaverne om en oversættelse af en årsrapport fra engelsk til dansk og derudover nedskrive et manuskript fra nogle undervisningsvideoer. Så dukker der nok også lidt andre småting op henad vejen.

På lørdag er der Run 4 Relief. Det er et 5 km løb og starten går kl. 8 om morgenen.Jeg har set i avisen at der står run or walk så jeg kommer nok igennem på den ene eller anden måde.

1 kommentar:

Lisbeth Ras sagde ...

hej Stine. Det er hermed dokumenteret (det med hesten:)Du sidder godt nok lidt stift i sadlen ... Men hvis det kun er anden gang i dit liv - så pyt da :) Det lyder som om I nu kan få "fordøjet" alle oplevelser fra lejren og jeg kan godt forestille mig ,at der er lagret en hel del og mange ting at snakke om. Men samtidig er det vel fedt at kunne nyde de nye omgivelserne. God weekend her fra de snedækkede marker. Knus fra Lisbeth