Heste og aber

Ja, jeg indrømmer at det ikke er verdens bedste billede, men jeg er nødt til at dokumentere at jeg nu for anden gang i mit liv har været ude og ride!

Vi besøgte familien Eubanks igår og de har 4 heste på "ranchen". For hesteinteresserede kan jeg oplyse at to af dem var mongolske ponyer, de andre to også mongolske ponyer men blandet med araberheste.

Pigerne i familien har reddet siden de kunne gå og lige efter vores ankomst blev den ene hest sadlet op og så nærmest fløj den 7-årige afsted på en af hestene. Det er helt utroligt hvor hurtigt de små ponyer kan komme afsted .

Den ene af hestene er ikke rigtig vænnet til at have en rytter på endnu så vi overværede også hvordan den træning foregik. Det startede lidt uheldigt med at den smed en af pigerne af, og så var det helt sikkert at Frederikke ikke skulle prøve nogen ridetur.

Helt forståeligt, var det sket før jeg var kommet op på hesten havde jeg nok også betakket mig. Resten af træningen lignede mest noget fra "Hestehviskeren", ret spændende at overvære når man ikke ved noget som helst om heste.

"Ranchen" ligger helt utroligt smukt omgivet af en mangoplantage, jungleområde og bjerge. Der er kun de lyde man selv laver og så selvfølgelig den baggrundslyd der altid er fra dyr og insekter. Det var meget tiltrængt at mærke stilheden, der var aldrig helt ro i flygtningelejren og lige nu bor vi midt i Chiang Mai hvor der altid sker noget eller kører en bil forbi.
Det var en rigtig dejlig eftermiddag, snak og grin og en lille abe. Den hedder Wionna og er pigernes kæledyr. De mener den er ca. 3 måneder gammel. De har købt den i en landsby i junglen og ender med at være på størrelse med en almindelig rygsæk. Den havde en særlig kærlighed for Frederikkes fødder, årsagen til dette lader jeg stå hen i det uvisse. Dens små fødder var varme og bløde og den var altså rigtig, rigtig sød. Mon den også er det om et års tid??

Familien arbejder i grænseområdet mellem Thailand og Burma med nødhjælp og dokumentering af overtrædelse af menneskerettigheder. Ved spisebordet lå der derfor kort over junglen med angivelser at forskellige områder og mobiltelefonen bliver taget hver gang den ringer. Det var lidt mærkeligt at sidde og kigge på de kort. Vi gik også forbi et rum fyldt med camouflagetøj og rygsække.
For to år siden blev de arresteret af det thailandske politi, udsat for forhør men blev frigivet. En af de soldater der var med til forhøret brød sammen undervejs i respekt for det arbejde de udfører.
De har ikke kunnet få visum siden arrestationen og har derfor i to år opholdt sig uden visum i landet. I går fik de udstedt visum igen så glæden var stor.
De er lige kommet tilbage efter 3 mdr i junglen og der er masser af dokumentering og registrering der ligger og venter. De har brug for hjælp til dette, så vi har aftalt at jeg ringer når mine opgaver på VOP er færdige.